Spring til indhold

Mere end 20 års erfaring

Tæpperens

Professionel tæpperens – fra ægte tæpper til væg-til-væg

Løse tæpper vasker vi på vores renseri i Karlslunde, og væg-til-væg-tæpper renser vi på stedet. Metoden vælger vi først, når vi har set, hvad tæppet er lavet af.

  • Ægte, håndknyttede og maskinvævede tæpper
  • Skånsomme og miljøvenlige produkter
  • Retur inden for en uge efter afhentning

Kort fortalt

Rens af tæpper – på renseriet eller hjemme hos dig

Støvsugeren tager det, der ligger øverst. Sand, støv, hår og gamle spild sætter sig længere nede i luven, og dér bliver de, indtil tæppet bliver vasket.

Løse tæpper tager vi med til Karlslunde, hvor de vaskes med vand, rensemiddel og børster – i hånden eller i vores tæppevaskemaskine. Væg-til-væg-tæpper renser vi med mobilt udstyr hjemme hos dig eller i virksomheden. Vi renser for både private, virksomheder og offentlige institutioner.

En medarbejder skrubber et tæppe med en langskaftet børste i sæbevand i vaskebassinet, mens en kollega ser til

Tæppetyper

De tæpper renser vi

Her er de typer, vi oftest får ind.

  • Ægte og orientalske tæpper

    Håndknyttede tæpper og ægte kelim fra blandt andet Iran, Tyrkiet, Indien, Pakistan, Kina og Nepal – også persiske tæpper.

  • Uld- og silketæpper

    Rensemiddel og metode vælges efter fiberen. Silke behandles mere forsigtigt end uld.

  • Berber-, kelim- og ryatæpper

    Marokkanske berbertæpper, fladvævede kelim og langluvede ryatæpper vaskes hver på sin måde.

  • Maskinvævede og håndtuftede tæpper

    Wilton, Axminster, håndtuftede tæpper og maskinvævede tæpper fra for eksempel IKEA og ILVA.

  • Sisal, viskose og andre plantefibre

    Sisal, kokos, hør og viskose kræver en anden fremgangsmåde end uld.

  • Løbere og væg-til-væg-tæpper

    Løbere, måtter og kludetæpper vasker vi på renseriet. Faste tæpper renser vi på stedet.

Ægte tæpper

Rens af ægte og orientalske tæpper

I et håndknyttet tæppe kan farverne smitte af på hinanden, silke tåler mindre end uld, og gamle frynser er skrøbelige. Derfor undersøger vi fibre, farver, knytning og tilstand, før tæppet bliver vådt.

Først derefter vælger vi rensemiddel og fremgangsmåde. Er der farveudløb i tæppet, vurderer vi særskilt, om det kan behandles. Opdager vi slidte kanter eller løse frynser undervejs, får du besked, inden vi gør mere.

Se hvordan vi reparerer frynser og kanter

Pletter

Vanskelige pletter: rødvin, kaffe, fedt og kæledyr

Hvor godt en plet kan behandles, afhænger af, hvad der er spildt, hvad tæppet er lavet af, og hvor længe pletten har siddet.

Pletterne forbehandles hver for sig, inden hele tæppet vaskes. Vi lover ikke, at enhver plet forsvinder helt – nogle har farvet fibrene for altid – men du får besked, hvis vi er i tvivl.

En hånd i hvid handske sprøjter pletrens på et orientalsk tæppe i røde og blå farver, mens den anden hånd holder tæppet glat

Lugt

Lugt og dybtliggende snavs

Lugt i et tæppe kommer sjældent fra overfladen. Den sidder nede i fibrene og i bunden og skyldes typisk husdyr, fugt, en vandskade eller mange års brug.

På renseriet bliver tæppet vasket og skyllet igennem, så snavs og lugt reduceres i hele tæppets tykkelse og ikke kun i luven. Du kan vælge desinficering til i forbindelse med vasken. Har tæppet været fugtigt længe, kan vi ikke love, at lugten forsvinder helt.

En medarbejder i forklæde og blå handsker spuler sæbeskum væk i vaskebassinet med en gul vandslange

Beskyttelse

Imprægnering af tæpper

En imprægnering gør fibrene mere modstandsdygtige over for snavs, væske og nye pletter, så du har bedre tid til at duppe et spild op.

Den er især værd at overveje, hvor der bliver gået mest. Her dannes der med tiden gangstier, og dem er imprægneringen med til at mindske.

Imprægneringen kan udføres som afslutning på vasken eller bestilles særskilt. Til udvalgte naturmaterialer har vi en imprægnering med lanolin.

Se prisen på imprægnering

Vanddråber ligger som perler oven på luven i et lyst tæppe, mens en dyse forstøver imprægnering hen over det

Fremgangsmåde

Sådan renser vi dit tæppe

Hvert tæppe gennemgår de samme fem trin. Midler og metode skifter fra tæppe til tæppe.

  1. Trin 1: Før vi begynder

    Vi lærer tæppet eller møblet at kende

    Vi undersøger materialet, farverne og tilstanden, så vi kan vælge en behandling, der passer til netop dit tæppe eller møbel.

  2. Trin 2: Forbehandling

    Pletterne får særlig opmærksomhed

    Synlige pletter og udsatte områder forbehandles, så snavset løsnes fra fibrene.

  3. Trin 3: Dybderens

    Rensen arbejdes ind i stoffet

    Rensemidlet fordeles jævnt og arbejdes nænsomt ind. Metode og produkt tilpasses, så materialet behandles grundigt uden unødigt slid.

  4. Trin 4: Udskylning

    Snavset trækkes ud

    Professionelt renseudstyr skyller og udsuger opløst snavs, fugt og rester af rensemiddel.

  5. Trin 5: Efterbehandling

    Beskyttelse til hverdagen

    Efter rensningen kan tæppet eller møblet imprægneres. Det giver ekstra modstand mod nye pletter og gør den løbende vedligeholdelse lettere.

Pris

Fast pris pr. m²

Prisen følger tæppets areal og den prisgruppe, tæppet hører til. Afhentning og levering fra 200 kr. Vores prisgaranti betyder, at vi matcher prisen, hvis en konkurrent har givet dig et skriftligt tilbud.

Se hele prislisten

Fra195 kr.pr. m² inkl. moms

Prisgruppe 1Maskinvævede og håndtuftede tæpper
195 kr. pr. m²
Prisgruppe 2Ægte tæpper og designertæpper
245 kr. pr. m²
Se hele prislisten
  • Afhentning og levering

  • Faste priser

  • Prisgaranti

  • Hurtig levering

  • 5-stjernet service

  • Super godt firma med top service

    Vi fik renset to store håndknyttede tæpper hos firmaet. Der var en del pletter på dem - blandt andet fra hundetis - og vi var spændte på, om de alle kunne fjernes. Vi fik to flotte og super rene tæpper tilbage uden en eneste plet og med farver, der strålede, som de havde gjort for år tilbage! Alt gik godt og glat. Hurtig afhentning og tilbagelevering af tæpperne. Ekspertisen og servicen var i top, og vi kan kun på det varmeste anbefale Rene Tæpper.

    Læs hele anmeldelsen fra Stig Christensen
    Anmeldelse fra Trustpilot: Stig ChristensenTæpperens
  • Aftaler overholdes, fantastisk flot resultat.

    Afhentning og aflevering til aftalt tid med super god info undervejs. 14 år gl. stort sofa uldtæppe renset med så flot resultat at førnævnte ser ud som nyt

    Anmeldelse fra Trustpilot: Se anmeldelsen fra Lars OhmTæpperens
  • Jeg fik renset to kugletæpper i vinters hos Rene tæpper. Han tog lyn hurtig kontakt, på min henvendelse, og dialogen var konstruktiv fra starten. Tæpperne var færdig til tiden, og resultatet var 'spot on' Prisen var yderst rimelig. Ikke sidste gang jeg bruger dem.

    Læs hele anmeldelsen fra Flemming Jensen
    Anmeldelse fra Trustpilot: Flemming JensenTæpperens
  • Professionel virksomhed med fantastisk service

    Imponerende hurtig ekspedition. Rimelige priser og god og meget venlig service. Vi fik 3 ægte tæpper vasket og nu er alle farverne kommet frem. Et af tæpperne har silkeknytninger i beige farve. De stråler og skinner i uld tæppet. Meget professionelt arbejde.

    Læs hele anmeldelsen fra Louise Quaade
    Anmeldelse fra Trustpilot: Louise QuaadeTæpperens
  • Fantastisk service!

    Jeg fik vasket mit tæppe, og resultatet blev virkelig flot. Det blev både rent og frisk, og hele processen var nem og hurtig. Kan varmt anbefales!

    Anmeldelse fra Google: Se anmeldelsen fra Mehmet SengülTæpperens
  • Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger af Rene Tæpper. Fantastiske og søde mennesker, der hele vejen igennem hjalp med gode råd og vejledning. De fik sgu rødvinen af tæppet. Tusind tak til hele holdet!

    Læs hele anmeldelsen fra Simon Jakobsen
    Anmeldelse fra Facebook: Simon JakobsenKøbenhavn V · Tæpperens
  • Vi har fået renset et par tæpper hos Rene Tæpper. Det var en virkelig god oplevelse. Tæpperne blev rene, og pletterne, som vi havde lært at leve med, forsvandt. Vi vil gerne anbefale dem!

    Læs hele anmeldelsen fra Familien Frimod
    Anmeldelse fra Facebook: Familien FrimodAmager · Tæpperens
  • Jeg har aldrig før fået så god en oplevelse med service og pris. Jeg skulle have vasket to tæpper, og Rene Tæpper kom til tiden og leverede dem igen. De var perfekt rene og dejlige igen. Store anbefalinger herfra.

    Læs hele anmeldelsen fra Torben Jansen
    Anmeldelse fra Facebook: Torben JansenHundige · Tæpperens
  • Kan kun anbefale Rene Tæpper, fik renset en topmadras og den er så god som ny Hurtig og professionel betjening og meget fair priser vender helt sikkert tilbage, når madrassen eller andet skal have en rens igen.

    Læs hele anmeldelsen fra Jeanette Kaagaard
    Anmeldelse fra Google: Jeanette KaagaardMadrasrens
  • Hurtige og god kundeservice og kommunikation.

    Anmeldelse fra Google: Se anmeldelsen fra Cecilie Volck

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om tæpperens

Hvad koster tæpperens?

Tæpperens koster fra 195 kr. pr. m² inkl. moms. Prisen regnes efter tæppets areal og afhænger af, om tæppet er maskinvævet eller håndtuftet, eller om det er et ægte tæppe eller et designertæppe. Afhentning og levering fra 200 kr. Alle satser står i prislisten, og der er ingen minimumsbestilling.

Se prislisten

Kan I fjerne rødvin, kaffe og pletter efter kæledyr?

Ofte, men ikke altid helt. Rødvin, kaffe, fedt og uheld fra kæledyr forbehandler vi enkeltvis, før tæppet vaskes. Resultatet afhænger af materialet og af, hvor længe pletten har siddet. Skriv, hvad der er spildt, og vedhæft et billede, så fortæller vi, hvad du kan forvente.

Hvor lang tid går der, før jeg har tæppet igen?

Du har dit tæppe tilbage inden for en uge efter afhentning. I den tid bliver tæppet gennemgået, vasket og gjort klar på renseriet i Karlslunde, og vi aftaler leveringstidspunktet med dig. Afleverer du selv tæppet på renseriet, aftaler vi, hvornår det kan hentes igen.

Kan I rense væg-til-væg-tæpper hjemme hos mig?

Ja, væg-til-væg-tæpper renser vi på stedet – hjemme hos dig eller i virksomheden. Vi kommer med mobilt udstyr, så tæppet bliver liggende. Løse tæpper tager vi derimod med på renseriet. Oplys cirka antal kvadratmeter og hvilke rum, det gælder, når du beder om et tilbud.

Skal tæppet hentes, eller kan jeg selv komme med det?

Begge dele kan lade sig gøre. Vi henter og leverer på Sjælland og Fyn efter aftale, og du kan selv aflevere tæppet på renseriet, Svejsegangen 2D, 2690 Karlslunde. Renseriet har åbent mandag–torsdag 09:00–16:00 og fredag 09:00–12:00. Ring gerne i forvejen.

Hører ofte sammen med tæpperens

  • Frynser på et tæppe repareres i hånden

    Pris efter tilbud

    Tæppereparation

    Slidte kanter, frynser og huller kan udbedres, mens tæppet alligevel er hos os.

    Læs om tæppereparation

Få en pris på rens af dit tæppe

Oplys tæppets mål og materiale og din adresse, og vedhæft gerne et billede. Så får du et uforpligtende tilbud, hvor både rens og transport er regnet med.