Spring til indhold

Mere end 20 års erfaring

Tæpperenseri i København

Rens af tæpper, møbler og madrasser – med afhentning og levering

Vi henter dine tæpper, vasker dem på vores renseri i Karlslunde og leverer dem rene tilbage. Sofaer, stole og væg-til-væg-tæpper renser vi hjemme hos dig eller i din virksomhed – på Sjælland og Fyn.

  • Afhentning og levering efter aftale
  • Faste priser pr. m² og prisgaranti
  • For private, virksomheder og offentlige institutioner
To medarbejdere i forklæder ruller et nyvasket tæppe sammen på et bord i renseriet i Karlslunde
  • Afhentning og levering

  • Faste priser

  • Prisgaranti

  • Hurtig levering

  • 5-stjernet service

Fordele

Derfor vælger kunderne Rene Tæpper

Det skal være enkelt at få renset – uanset om det gælder ét tæppe fra stuen eller tæpperne på et helt kontor.

  • Afhentning og levering

    Vi kommer efter aftale, henter tæpperne på din adresse og bringer dem tilbage, når de er rene.

  • Faste priser

    Tæpper renser vi til faste priser pr. m², så du kan regne prisen ud, før du bestiller.

  • Prisgaranti

    Har du et skriftligt tilbud fra en konkurrent, matcher vi prisen.

  • Hurtig levering

    Du får dit tæppe leveret tilbage inden for en uge efter afhentningen.

  • 5-stjernet service

    Du får ærlig rådgivning om, hvad der kan lade sig gøre, og klare aftaler om tid og pris.

Få et uforpligtende tilbud

Skriv et par linjer om opgaven, eller ring til os – så får du en pris, før du beslutter dig.

Tre medarbejdere i arbejdstøj foran vaskemaskinerne i tæpperenseriet i Karlslunde
Det er os, der tager imod din henvendelse – her på renseriet i Karlslunde.

Lokalt tæpperenseri Vi har vores eget renseri på Svejsegangen i Karlslunde og kører selv turen på Sjælland og Fyn.

Aftaler overholdes, fantastisk flot resultat.

Afhentning og aflevering til aftalt tid med super god info undervejs. 14 år gl. stort sofa uldtæppe renset med så flot resultat at førnævnte ser ud som nyt

Lars Ohm. Anmeldelse fra Trustpilot
Se alle anmeldelser

Ydelser

Det kan vi rense og reparere

Vi arbejder med de tekstiler, der ikke kan komme i vaskemaskinen derhjemme. Vælg en ydelse, og se, hvordan vi griber opgaven an.

  • To medarbejdere ruller et nyrenset tæppe sammen på tæpperenseriet i Karlslunde

    Fra 195 kr. pr. m²

    Tæpperens

    Fra løberen i gangen til det håndknyttede tæppe i stuen. Vi ser på materialet først og vælger metoden bagefter.

    Læs om tæpperens
  • Frynser på et tæppe repareres i hånden

    Pris efter tilbud

    Tæppereparation

    Flossede kanter, slidte frynser, huller og brændemærker kan ofte udbedres. Send et par billeder, så vurderer vi skaden.

    Se hvad vi kan reparere
  • Nærbillede af en møl på et mønstret tæppe

    Specialbehandling

    170 kr. pr. m² + tæppevask

    Mølbehandling

    Har du fundet møl eller larver i et uld- eller silketæppe? Vi gennemgår tæppet, vasker det og mølimprægnerer det.

    Sådan behandler vi møl i tæpper
  • En madras dybderenses med ekstraktionsudstyr

    Pris efter tilbud

    Madrasrens

    Madrasser og topmadrasser renser vi med parfumefri og allergivenlige produkter, som reducerer skjolder og lugt.

    Læs mere om madrasrens
  • En båd med blå kaleche i havnen

    Pris efter tilbud

    Kalecherens og teltvask

    Kalecher til både, biler og campingvogne samt fest- og campingtelte renses for snavs, alger og mug – og kan imprægneres bagefter.

    Læs om kalecherens og teltvask

Se alle ydelser

Værkstedet

Vores renseri i Karlslunde

Løse tæpper vasker vi på vores renseri i Karlslunde. Her har vi vaskebassin, maskiner og plads til at skylle et tæppe helt igennem – det kan ikke lade sig gøre på et stuegulv.

Sofaer, stole og væg-til-væg-tæpper er en anden sag. Dem renser vi med mobilt udstyr hjemme hos dig eller i virksomheden, så de kan blive, hvor de står.

To medarbejdere vasker et tæppe med skrubbe og sæbevand i renseriets vaskebassin
En medarbejder fører et tæppe gennem skyllemaskinen, mens vandet løber hen over det
En rundmaskine arbejder sæbeskum ind i et tæppe på vaskegulvet
Billederne er taget på vores renseri i Karlslunde.

Sådan foregår det

Fra afhentning til levering

Vi henter tæppet hos dig og kører det til renseriet. Her gennemgår det fem trin, før vi leverer det tilbage. Møbler og væg-til-væg-tæpper får samme omhu – blot hjemme hos dig.

  1. Trin 1: Før vi begynder

    Vi lærer tæppet eller møblet at kende

    Vi undersøger materialet, farverne og tilstanden, så vi kan vælge en behandling, der passer til netop dit tæppe eller møbel.

  2. Trin 2: Forbehandling

    Pletterne får særlig opmærksomhed

    Synlige pletter og udsatte områder forbehandles, så snavset løsnes fra fibrene.

  3. Trin 3: Dybderens

    Rensen arbejdes ind i stoffet

    Rensemidlet fordeles jævnt og arbejdes nænsomt ind. Metode og produkt tilpasses, så materialet behandles grundigt uden unødigt slid.

  4. Trin 4: Udskylning

    Snavset trækkes ud

    Professionelt renseudstyr skyller og udsuger opløst snavs, fugt og rester af rensemiddel.

  5. Trin 5: Efterbehandling

    Beskyttelse til hverdagen

    Efter rensningen kan tæppet eller møblet imprægneres. Det giver ekstra modstand mod nye pletter og gør den løbende vedligeholdelse lettere.

Priser

Hvad koster det?

Tæpper renser vi til faste priser pr. m². Hvilken af de to prisgrupper dit tæppe hører til, afhænger af, hvordan det er fremstillet: maskinvævede og håndtuftede tæpper i den ene, ægte tæpper og designertæpper i den anden.

Møbelrens, madrasrens, tæppereparation samt kalecherens og teltvask er pris efter tilbud. Her afhænger prisen af størrelse, materiale og tilstand.

Se prislisten

Fra195 kr.pr. m² inkl. moms

Prisgruppe 1Maskinvævede og håndtuftede tæpper
195 kr. pr. m²
Prisgruppe 2Ægte tæpper og designertæpper
245 kr. pr. m²
  • Afhentning og levering fra 200 kr.
  • Prisgaranti: Vi matcher prisen, hvis du har et skriftligt tilbud fra en konkurrent.
Se prislisten

Anmeldelser

Det siger kunderne

Her fortæller kunderne med egne ord. Du kan også læse anmeldelserne på Google og Trustpilot.

  • Super godt firma med top service

    Vi fik renset to store håndknyttede tæpper hos firmaet. Der var en del pletter på dem - blandt andet fra hundetis - og vi var spændte på, om de alle kunne fjernes. Vi fik to flotte og super rene tæpper tilbage uden en eneste plet og med farver, der strålede, som de havde gjort for år tilbage! Alt gik godt og glat. Hurtig afhentning og tilbagelevering af tæpperne. Ekspertisen og servicen var i top, og vi kan kun på det varmeste anbefale Rene Tæpper.

    Læs hele anmeldelsen fra Stig Christensen
    Anmeldelse fra Trustpilot: Stig ChristensenTæpperens
  • Kan kun anbefale Rene Tæpper, fik renset en topmadras og den er så god som ny Hurtig og professionel betjening og meget fair priser vender helt sikkert tilbage, når madrassen eller andet skal have en rens igen.

    Læs hele anmeldelsen fra Jeanette Kaagaard
    Anmeldelse fra Google: Jeanette KaagaardMadrasrens
  • Aftaler overholdes, fantastisk flot resultat.

    Afhentning og aflevering til aftalt tid med super god info undervejs. 14 år gl. stort sofa uldtæppe renset med så flot resultat at førnævnte ser ud som nyt

    Anmeldelse fra Trustpilot: Se anmeldelsen fra Lars OhmTæpperens
  • Jeg fik renset to kugletæpper i vinters hos Rene tæpper. Han tog lyn hurtig kontakt, på min henvendelse, og dialogen var konstruktiv fra starten. Tæpperne var færdig til tiden, og resultatet var 'spot on' Prisen var yderst rimelig. Ikke sidste gang jeg bruger dem.

    Læs hele anmeldelsen fra Flemming Jensen
    Anmeldelse fra Trustpilot: Flemming JensenTæpperens
  • Professionel virksomhed med fantastisk service

    Imponerende hurtig ekspedition. Rimelige priser og god og meget venlig service. Vi fik 3 ægte tæpper vasket og nu er alle farverne kommet frem. Et af tæpperne har silkeknytninger i beige farve. De stråler og skinner i uld tæppet. Meget professionelt arbejde.

    Læs hele anmeldelsen fra Louise Quaade
    Anmeldelse fra Trustpilot: Louise QuaadeTæpperens
  • Fantastisk service!

    Jeg fik vasket mit tæppe, og resultatet blev virkelig flot. Det blev både rent og frisk, og hele processen var nem og hurtig. Kan varmt anbefales!

    Anmeldelse fra Google: Se anmeldelsen fra Mehmet SengülTæpperens
  • Hurtige og god kundeservice og kommunikation.

    Anmeldelse fra Google: Se anmeldelsen fra Cecilie Volck
  • Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger af Rene Tæpper. Fantastiske og søde mennesker, der hele vejen igennem hjalp med gode råd og vejledning. De fik sgu rødvinen af tæppet. Tusind tak til hele holdet!

    Læs hele anmeldelsen fra Simon Jakobsen
    Anmeldelse fra Facebook: Simon JakobsenKøbenhavn V · Tæpperens
  • Vi har fået renset et par tæpper hos Rene Tæpper. Det var en virkelig god oplevelse. Tæpperne blev rene, og pletterne, som vi havde lært at leve med, forsvandt. Vi vil gerne anbefale dem!

    Læs hele anmeldelsen fra Familien Frimod
    Anmeldelse fra Facebook: Familien FrimodAmager · Tæpperens
  • Jeg har aldrig før fået så god en oplevelse med service og pris. Jeg skulle have vasket to tæpper, og Rene Tæpper kom til tiden og leverede dem igen. De var perfekt rene og dejlige igen. Store anbefalinger herfra.

    Læs hele anmeldelsen fra Torben Jansen
    Anmeldelse fra Facebook: Torben JansenHundige · Tæpperens
En medarbejder med hvide handsker sprøjter pletrens på et orientalsk tæppe

Svære opgaver

Pletter og lugt

Rødvin, kaffe, fedt og uheld fra kæledyr er svære at få bugt med selv. Det samme gælder lugt fra husdyr, fugt eller mange års brug, som sætter sig dybt i fibrene.

Vi ser på materialet og plettens art, før vi vælger metode, og vi bruger skånsomme og miljøvenlige produkter. Vi kan ikke garantere, at alle pletter forsvinder helt, og vi går aldrig hårdere til værks, end tæppet eller møblet kan holde til. Send gerne et billede, så får du en ærlig vurdering, før du bestiller.

Få et tilbud

Godt at vide

Spørgsmål, vi ofte får

Svar om ydelser, priser og det praktiske, før du bestiller.

Hvilke tæpper kan I rense?

Vi renser både løse tæpper og væg-til-væg-tæpper – fra maskinvævede og håndtuftede tæpper til ægte, orientalske og håndknyttede tæpper i uld eller silke samt løbere. Løse tæpper vasker vi på renseriet i Karlslunde, mens væg-til-væg-tæpper renses på stedet. Behandlingen vælger vi ud fra tæppets materiale, konstruktion og tilstand.

Læs om tæpperens

Renser I også sofaer, møbler og madrasser?

Ja, vi renser sofaer, lænestole, spisebordsstole og andre polstrede møbler samt madrasser og topmadrasser. Møbelrens kan vi udføre hjemme hos dig med mobilt udstyr. Til madrasser bruger vi parfumefri og allergivenlige produkter. Fortæl os, hvad du vil have renset, så afklarer vi mulighederne.

Se hvordan vi renser møbler

Hvor finder jeg priser på rensning?

Du finder vores priser i prislisten. Rens af tæpper koster fra 195 kr. pr. m² inkl. moms og afregnes efter tæppets størrelse og prisgruppe – der er ikke noget minimumsbeløb. Møbelrens, madrasrens, tæppereparation samt kalecherens og teltvask er pris efter tilbud. Afhentning og levering fra 200 kr. Ønsker du en samlet pris med tillægsbehandlinger og transport, giver vi dig gerne et tilbud.

Se prislisten

Kan I hjælpe med slidte tæpper eller møl?

Ja, vi tilbyder både tæppereparation og mølbehandling. Vi udbedrer blandt andet slidte kanter, frynser, huller og brændemærker. Har du fundet møl eller larver, gennemgår vi tæppet, vasker det og mølimprægnerer det. Behandling af møl og reparation af mølskader er to forskellige opgaver, som vi vurderer hver for sig – send gerne billeder.

Læs om tæppereparation

Tilbyder I også kalecherens og teltvask?

Ja, vi renser kalecher til både, biler og campingvogne samt festtelte, campingtelte og erhvervstelte. Behandlingen tilpasses materialet og reducerer snavs, alger og mug, og bagefter kan du vælge en imprægnering. Prisen er efter tilbud – oplys type og størrelse, og send gerne billeder, så vi kan vurdere opgaven.

Læs om kalecherens og teltvask

Kan I hente og levere – eller rense hjemme hos mig?

Ja, begge dele. Løse tæpper henter vi hos dig, vasker på renseriet i Karlslunde og leverer tilbage efter aftale. Afhentning og levering fra 200 kr. Møbler og væg-til-væg-tæpper kan vi rense hjemme hos dig eller i virksomheden med mobilt udstyr. Oplys din adresse og opgaven, så får du den præcise transportpris sammen med dit tilbud.

Hvor lang tid tager det at få renset et tæppe?

Du får dit tæppe leveret tilbage inden for en uge efter afhentningen. Hvornår vi henter og leverer, aftaler vi med dig, når du bestiller afhentningen. Løse tæpper vasker vi på renseriet i Karlslunde. Møbler og væg-til-væg-tæpper renser vi i stedet hjemme hos dig – på et tidspunkt, vi aftaler med dig.

Kan jeg selv aflevere mit tæppe på renseriet?

Ja, du kan selv aflevere dit tæppe på renseriet på Svejsegangen 2D, 2690 Karlslunde. Vi tager imod tæpper i vores åbningstider: mandag–torsdag 09:00–16:00 og fredag 09:00–12:00. Vil du hellere slippe for at køre, henter vi tæppet hos dig og leverer det tilbage, når det er rent. Afhentning og levering fra 200 kr.

Hvor i landet henter og leverer I?

Vi henter og leverer på Sjælland og Fyn. Vi kører blandt andet i København, på Frederiksberg, i Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved, Holbæk, Hillerød, Helsingør, Lyngby, Farum, Vordingborg og på Lolland-Falster samt på Fyn, herunder Odense. Er din by ikke nævnt, så ring eller skriv til os med din adresse, så afklarer vi mulighederne.

Hvordan får jeg et tilbud?

Udfyld tilbudsformularen, eller ring på 30 32 32 32. Oplys gerne mål, materiale, adresse og eventuelle pletter eller skader – og vedhæft billeder, hvis du kan. Så vender vi tilbage med en vurdering og et uforpligtende tilbud. Telefonen er åben alle ugens dage.

Få et tilbud

Fandt du ikke svar?

Stil et spørgsmål

Områder

Vi kører på Sjælland og Fyn

Find dit område, og se, hvordan afhentning og levering foregår hos dig. Bor du et andet sted på Sjælland eller Fyn, er du velkommen til at ringe.

Kontakt

Få et uforpligtende tilbud

Fortæl os, hvad du vil have renset, og hvor du bor – gerne med mål og et par billeder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Telefonen er åben alle ugens dage.