Uld, silke, viskose eller sisal? Sådan plejer du de forskellige tæppematerialer

De fleste tæppeskader, vi ser, skyldes ikke sjusk. De skyldes, at et fornuftigt råd blev brugt på det forkerte materiale. Vand og sæbe er en udmærket start på et uldtæppe og en dårlig idé på viskose, og en blød børste, der plejer et sisaltæppe, kan trække luven skæv på silke.

Her er, hvad de almindelige tæppematerialer tåler, hvordan du kender dem fra hinanden, og hvad forskellen betyder, når tæppet skal vaskes.

Sådan finder du ud af, hvad tæppet er lavet af

Start med det nemme: mærkatet. Sidder der stadig en label i hjørnet eller på bagsiden, står materialet der som regel – nogle gange med en blanding, for eksempel uld med et islæt af viskose i mønsteret.

Er mærkatet væk, kan du komme langt med hænderne og et godt lys:

• Bagsiden. Kan du se mønstret næsten lige så tydeligt bagpå som forpå, er tæppet håndknyttet eller håndvævet. Et glat, ensartet grundvæv eller et lag lim peger på maskinfremstilling.
• Glansen. Uld har en mat, rolig glans. Viskose og silke skifter tydeligt lysere og mørkere, alt efter hvilken vej du kigger.
• Følelsen. Uld føles tør og fjedrende. Viskose føles køligere og glattere og virker næsten silkeagtig, indtil du trykker i den.
• Trykprøven. Tryk en finger ned i luven, og slip. Uld retter sig op igen af sig selv. Viskose bliver liggende og efterlader et skyggemærke, du skal børste ud.
• Vægten og stivheden. Sisal, kokos og jute er stive, ru og tunge og ligger fladt uden luv.

Uld

Uld er det materiale, der er lettest at leve med. Fibrene har et naturligt lag lanolin, som får meget snavs til at blive liggende oven på luven i stedet for at trænge ind – derfor kan man ofte suge et frisk uheld op af et uldtæppe, før det når at blive til en plet.

Uld tåler også vand, når temperatur, midler og tørring er rigtige. Det er sjældent vandet i sig selv, der ødelægger et uldtæppe. Det er kombinationen af varme og kraftig mekanisk bearbejdning, der filter ulden, og for meget eller for basisk sæbe, der efterlader rester, gulner de lyse nuancer og binder nyt snavs.

• Støvsug jævnligt – uld slipper snavset villigt, men kun hvis det bliver hentet op.
• Dup frisk spild op med det samme, og brug lunkent, ikke varmt vand.
• Undgå klorholdige midler og stærkt basisk sæbe helt.
• Regn med, at et nyt uldtæppe fnugger de første måneder. Det er løse fibre fra fremstillingen, ikke en fejl.

Silke

Silketæpper er tynde, tæt knyttede og sarte. Glansen, der gør dem smukke, kommer fra fibrenes overflade, og netop den overflade tager skade af gnidning. Et par kraftige tag med en klud kan efterlade et mat felt, der ikke kommer sig igen.

Vand er den anden fjende. Silke kan skjolde, og farverne i håndfarvet silke kan flytte sig. Derfor er svaret på et uheld på et silketæppe næsten altid: sug op, lad være med at gnide, og lad være med at eksperimentere.

Støvsug med glat mundstykke og lavt sug, hold møbler med skarpe ben væk, og læg tæppet et sted, hvor der ikke går tung trafik hen over det.

Viskose – »kunstsilke«

Viskose er det materiale, der oftest går galt derhjemme. Det ligner silke og sælges nogle gange som bambussilke eller kunstsilke, men det opfører sig helt anderledes: fibrene er fremstillet af cellulose, og cellulose svulmer, når den bliver våd.

Det er derfor, et glas vand kan efterlade en lys, stivnet rand, længe efter at tæppet er tørt. Fibrene i det våde område har lagt sig anderledes end resten af luven, og lyset rammer dem anderledes. Randen er ikke snavs – den kan ikke vaskes væk, den skal behandles.

Viskose skifter også farve efter luvens retning og kan virke lysere i den ene ende af stuen end i den anden. Det er et kendetegn ved materialet, ikke en skade.

Bomuld og hør

Bomuld og hør findes både i kludetæpper, fladvævede tæpper og som grundvæv i tæpper med uldluv. Begge dele optager meget vand, og begge dele kan krympe, hvis de bliver varme og våde på samme tid.

Farverne er det andet opmærksomhedspunkt. Kraftigt farvet bomuld – især mørkeblå, rød og sort – kan afgive farve, når det bliver vådt, og farven lander typisk i det lyse felt lige ved siden af. Er dit kludetæppe stribet i stærke farver, så lad være med at gøre det vådt uden at teste et skjult hjørne først.

Sisal, kokos og jute

De grove plantefibre er slidstærke under fødderne og sårbare over for væske. De suger hurtigt, tørrer langsomt og sætter tydelige rande, hvor det våde område møder det tørre. Jute kan desuden blive brunlig, når den bliver våd, fordi stoffer inde i fiberen trækker ud mod overfladen.

• Fjern tørt snavs med støvsugeren så ofte som muligt – det er den pleje, der virker bedst på naturfibre.
• Tør frisk spild op med det samme og arbejd med så lidt fugt som overhovedet muligt.
• Lad dem ikke ligge i fugtige rum. Naturfibre, der står fugtigt, begynder at lugte.
• Regn med, at fladvævede naturfibertæpper mister lidt fibre i starten. Det aftager.

Syntetiske tæpper

Polypropylen, polyamid og polyester er de robuste i klassen. De optager næsten ikke vand, de er billigere at erstatte, og de tåler mere fra en ivrig tæppeejer end noget andet materiale i denne liste.

Til gengæld tiltrækker de fedt. Fedtet fra fødder, mad og hudkontakt binder sig til fibrene og giver det grå, lidt klistrede udtryk, man ser i gangarealer og under spisebordet – og fordi fedt binder støv, bliver området hurtigt mørkere end resten. Det er også derfor, et syntetisk tæppe kan se snavset ud, selvom det bliver støvsuget hver uge.

Statisk elektricitet er det andet kendetegn, især i fyringssæsonen, hvor luften er tør. Det gør ikke skade, men det får hår og støv til at sætte sig fast i luven.

Kelim og fladvævede tæpper

Kelim har ingen luv. Mønstret er selve vævningen, og konstruktionen er tynd, hvilket gør tæppet let at vende og let at ødelægge. Ved farveskift sidder der ofte små slidser i vævet, og de kan udvide sig, hvis tæppet bliver trukket eller behandlet hårdt.

Mange kelimtæpper er vævet i håndfarvet uld, hvor farverne kan være følsomme over for vand. Derfor behandler vi alle kelimtæpper som prisgruppe 2 – både de håndvævede og de maskinvævede – fordi de skal have en tilpasset behandling uanset oprindelse.

Er du i tvivl om, hvad du har liggende, hjælper det at se på bagsiden og frynserne: ægte eller maskinvævet – sådan ser du det.

Materialerne på én side

Hvad materialet betyder for prisen

Hos os afgør tæppets type, hvilken prisgruppe det ligger i. Prisgruppe 1 dækker maskinvævede og håndtuftede tæpper og koster 195 kr. pr. m² inkl. moms – her hører de fleste wilton-, rya-, sisal-, kokos- og maskinfremstillede viskosetæpper til.

Prisgruppe 2 dækker ægte tæpper, designertæpper, håndvævede viskosetæpper og alle kelimtæpper og koster 245 kr. pr. m² inkl. moms. Forskellen er ikke størrelsen på tæppet, men hvor meget håndarbejde og hvor mange hensyn behandlingen kræver.

Vil du regne med, inden du bestiller, kan du se de to prisgrupper med den fulde liste over tæppetyper og tillæg som imprægnering. Afhentning og levering er fra 200 kr., og du får tæppet tilbage inden for en uge efter afhentningen.

Er du i tvivl, så spørg før du renser

Den billigste rådgivning, vi giver, er den, vi giver inden. Tag et billede af tæppets forside, et af bagsiden og et tæt på pletten eller det slidte område, og send det med din henvendelse. Så kan vi som regel sige, hvad materialet er, hvad vi ville gøre ved det, og hvad vi ikke ville røre.

Til hverdag gælder de samme grundregler uanset materiale – dem har vi samlet under den generelle pleje af tæpper. Er uheldet allerede sket, så begynd med pletguiden til tæpper, og vælg fremgangsmåden efter det materiale, du nu ved, du har.

Og skal tæppet vaskes, kan du se, hvordan vi arbejder, under rens tilpasset tæppets materiale.